Hvorfor er det varmt om sommeren og koldt om vinteren?
Hvorfor er det varmt om sommeren og koldt om vinteren?
Eller: hvorfor har vi årstider?
Skyldes det den skiftende afstand til Solen?
Jorden kredser ikke om Solen i en cirkel, men i en ellipse. Nogle gange er den tættere på Solen, andre gange længere væk. Så når Jorden er tættest på Solen, er det vel sommer hos os?
Den virkelige bane er næsten en cirkel
Ellipsen, som Jorden kredser i, er kun lidt langstrakt – den ligner næsten en cirkel. Jorden er tættest på Solen i begyndelsen af januar, midt i vores vinter, og længst væk i begyndelsen af juli.
Det kan ikke være afstanden
Så lille en forskel er ikke nok til årstider. Desuden ville der så være sommer på hele Jorden på én gang. Men når det er sommer hos os, er det vinter på den sydlige halvkugle.
Hvorfor er det varmere mod syd?
Jo tættere på ækvator, jo varmere er det i gennemsnit. I Centraleuropa er årsmiddeltemperaturen omkring 8 °C, ved ækvator omkring 27 °C.
Det afhænger af, i hvilken vinkel lyset falder
Ret en lommelygte mod bordet, først lodret ovenfra, så på skrå. På skrå spreder det samme lys sig over et større areal – pletten er større, men svagere. Det samme gælder solskin: det varmer mest, når Solen står lige over hovedet.
Hvor mange stråler rammer?
Når strålerne falder lodret, rammer flere af dem et stykke jord af samme størrelse, end når de falder på skrå. Derfor drejer man solceller mod Solen.
Og nu på den runde Jord
Jorden er rund, så strålerne falder i forskellig vinkel fra sted til sted. Sydpå falder de stejlere, og på et stykke overflade af samme størrelse rammer flere af dem. Jo længere mod nord, jo mere på skrå og jo færre. Og flere stråler betyder, at det er varmere.
Men det forklarer ikke årstiderne
Indfaldsvinklen forklarer, hvorfor det er varmere mod syd. Men hvorfor skifter det mellem sommer og vinter hos os? I december og juni falder strålerne jo i samme vinkel. Eller gør de?
Det hele skyldes jordaksens hældning
Indtil nu har vi tegnet jordaksen forkert – lodret. I virkeligheden står den ikke vinkelret på den bane, Jorden kredser i, men hælder 23,4°. Og den peger hele tiden i samme retning, mod Nordstjernen.
Derfor skifter det mellem sommer og vinter
I december hælder den nordlige halvkugle væk fra Solen, og strålerne falder på skrå hos os. I juni hælder den mod Solen – strålerne falder stejlere, og i Centraleuropa rammer der tre gange så mange på samme stykke jord. På den sydlige halvkugle er det omvendt, og derfor har de sommer i december.
Og dagene er længere om sommeren
Når nord hælder mod Solen, er vi længere tid på den oplyste side ved hver omdrejning. I Centraleuropa er Solen oppe omkring 16 timer i juni og kun omkring 8 i december.
Og hvad med ækvator?
Der falder strålerne næsten lige stejlt hele året, og dagen varer altid omkring 12 timer. Sommer og vinter, som vi kender dem, har de ikke – i stedet skifter regntid og tørtid.
Gåden er løst!
Sommer og vinter skyldes ikke afstanden til Solen, men jordaksens hældning. Om sommeren skinner Solen stejlere og længere, om vinteren på skrå og kort.
Længst fra Solen er Jorden i begyndelsen af juli – midt i vores sommer. Hvis det handlede om afstand, ville vi have vinter i juli.