Hvorfor måler vi skibes fart i knob?
Hvorfor måler vi skibes fart i knob?
Skibe og fly måler stadig fart i knob. I dag lyder det som en mærkelig gammeldags enhed. Men for sømænd gav den perfekt mening.
Gæt: hvor meget er 10 knob?
Breddekredse og længdekredse
Ethvert sted på Jorden bestemmes af to tal. Bredden fortæller, hvor langt stedet ligger fra ækvator mod nord eller syd. Længden fortæller, hvor langt det ligger mod øst eller vest fra nulmeridianen.
Hvilken breddekreds er længst?
Breddekredse er cirkler rundt om Jorden. Jo tættere på polen, jo kortere – ved polen skrumper de til et punkt. Længst er ækvator, præcis midt imellem polerne: den måler ca. 40.000 km.
Hvor går nulmeridianen?
Ækvator blev bestemt af Jorden selv. Men nulmeridianen kunne gå hvor som helst. I 1884 blev landene enige om engelske Greenwich. Frankrig var uenig og regnede længden fra Paris helt til 1911.
Bredde måles i grader
Bredde er en vinkel. Den fortæller, hvor langt et sted ligger fra ækvator, når vi ser på det fra Jordens centrum – og fordi Jorden er rund, måles den i grader. Ækvator har 0°, polerne 90°.
Breddekredse ligger lige langt fra hinanden
Breddekredse mødes aldrig. To nabokredse, der ligger 1° fra hinanden, har overalt på Jorden den samme afstand – ca. 111 km. Ved ækvator lige så vel som ved polen.
Og hvad så med et bueminut?
En grad deles i 60 bueminutter. Deler vi 111 km i 60 stykker, bliver det ca. 1,85 km pr. bueminut. Så langt fra hinanden ligger to breddekredse, der adskiller sig med ét bueminut. Kortet viser Prag.
Sømil
Afstanden mellem to breddekredse, der ligger ét bueminut fra hinanden, har sit eget navn: sømil. I dag er den fastsat til præcis 1.852 meter.
Hvad er så et knob?
Et knob er en fart: én sømil i timen. Et skib, der sejler 1 knob, tilbagelægger 1.852 meter på en time. Sejler det ret mod nord, flytter det sig dermed ét bueminut i bredde for hver time.
Hvorfor bruger vi stadig knob?
Knob hører hverken til det metriske system eller til tommer og miles. Skibe og fly bruger det, fordi det er nemt at regne med på et kort. I kanten af et søkort står en skala for bredde, og den er samtidig målestok i sømil.
En sømil er ikke en almindelig mile
Den almindelige mile, du kender fra fx amerikanske veje, er 1.609 meter og stammer fra den romerske mil – tusind dobbeltskridt. Sømilen er længere, 1.852 meter, og har kun navnet til fælles med den almindelige: den udspringer af Jordens form.
Knob på en line
På gamle skibe kastede man loggen i vandet: en lille træplade på en line med knob. Skibet sejlede videre, og en matros talte, hvor mange knob der rullede ud, før et lille sandur var løbet ud. Lige så mange knob, som der rullede ud, lige så mange knob sejlede skibet.