Hvorfor har Månen faser?
Hvorfor har Månen faser?
Nogle gange står der en tynd segl på himlen, andre gange en helt rund Måne. På knap en måned går den gennem alle faserne og begynder så forfra. Hvad er det egentlig, der ændrer sig?
Gæt: hvordan opstår måneseglen?
Det er ikke Jordens skygge
Hvis det var Jordens skygge, der lavede seglen, måtte Månen stå bag Jorden, lige over for Solen. Men ved første kvarter står Månen til siden, og Jordens skygge peger et helt andet sted hen – alligevel er Månen halvt mørk.
Solen lyser altid på en halvdel
Solen lyser på Månen ligesom på Jorden: den ene halvdel har dag, den anden nat. Den oplyste halvdel vender altid mod Solen, uanset hvor Månen er i sin bane.
Fra Jorden ser vi kun en del af halvdelen
Mens Månen kredser om Jorden, ser vi på dens oplyste halvdel fra en ny vinkel hver gang. Ved nymåne ser vi den bagfra og ser ingenting, ved fuldmåne forfra og ser det hele. Derimellem ser vi kun en del – en segl, en halvmåne eller næsten hele skiven.
Prøv selv
Lad kun én lampe lyse i et mørkt rum, og hold en bold i strakt arm lidt over hovedet. Drej dig langsomt rundt om dig selv med den. Efterhånden ser du på bolden en segl, en halvmåne og en fuldmåne – præcis som på himlen.
Tiltagende eller aftagende?
Tænk dig en lodret streg ved Månen. Danner den bogstavet D, er Månen tiltagende. Danner den C, er den aftagende. Det gælder på den nordlige halvkugle, i Australien er det omvendt.
Hvorfor 29 og en halv dag?
Månen når rundt om Jorden på 27,3 dage. Fra fuldmåne til fuldmåne går der dog 29,5 dage: Jorden flytter sig imens et stykke videre rundt om Solen, og Månen må indhente et stykke, før den igen står lige over for Solen.
Så hvorfor har Månen faser?
Månen lyser ikke selv. Solen oplyser altid en halvdel af den, og i løbet af en måned ser vi på halvdelen fra forskellige vinkler.