Historier

Hvorfor svulmer Solen op til en rød kæmpe?

Hvorfor svulmer Solen op til en rød kæmpe?

Om cirka 5 milliarder år begynder Solen at svulme op. Til sidst sluger den Merkur og Venus, og dens kant når næsten ud til Jordens bane. Hvorfor? Det forklarer man bedst med at koge havregrød.

Hvad driver Solen

I Solens kerne er der over 15 millioner grader. Brint omdannes dér til helium og frigør energi – hvert sekund bliver cirka 600 millioner tons brint omdannet på den måde. Solen har brændstof til cirka 10 milliarder år og er nogenlunde halvvejs.

Hvorfor den i dag holder samme størrelse

Tyngdekraften trækker alt i Solen mod midten og prøver at presse den sammen. Mod den skubber varm gas indefra og ud. Så længe kernen leverer lige meget energi hele tiden, er de to kræfter i ligevægt, og Solen bevarer sin størrelse.

Brændstoffet i kernen slipper op

Om cirka 5 milliarder år er der kun helium i kernen, og omdannelsen standser dér. Uden den kan kernen ikke holde trykket oppe, tyngdekraften presser den sammen, og den sammenpressede kerne bliver endnu varmere. Det opvarmer også brinten omkring kernen, som hidtil var for kold til at omdannes – og den omdannes nu meget hurtigere end kernen nogensinde har gjort.

Hvorfor grøden koger over, men vandet ikke

I vand når dampboblerne op til overfladen, og dampen slipper ud. I tyk grød bliver de fanget. Dampen, der skal ud, puster derfor grøden op og op – indtil den løber over kanten af gryden.

Solen svulmer op

De tykke ydre lag kan ikke slippe så meget energi igennem – ligesom grøden ikke slipper dampen ud. Ligevægten forskydes, og Solen svulmer op til cirka 200 gange sin størrelse, indtil energien igen kan slippe væk. Ved grøden skruer du ned for kogepladen, men Solen har ingen knap.

Hvorfor rød

Den oppustede Sol har en enorm overflade, og derfor køler den ned til cirka 3.000 °C i stedet for dagens 5.500 °C. Køligere gas lyser rødt, ligesom gløderne i et bål, der er ved at gå ud. Alligevel lyser den cirka 2.000 gange stærkere end i dag, fordi den er så stor.

Og hvad med Jorden?

Den røde kæmpe sluger Merkur og Venus. Om den også sluger Jorden, ved vi endnu ikke med sikkerhed – Solen mister i mellemtiden noget af sin masse, og Jorden fjerner sig lidt fra den. Men Jorden bliver ubeboelig længe før da: Solen lyser nemlig stærkere og stærkere, og oceanerne fordamper om cirka en milliard år.

Hvad sker der bagefter

Den røde kæmpe kaster til sidst sine ydre lag ud i rummet, og de danner en farverig tåge. Tilbage er kun den glødende kerne, cirka på størrelse med Jorden – en hvid dværg. Den omdanner ikke længere noget og køler langsomt af i milliarder af år.

Så hvorfor?

Fordi der opstår mere energi inde i Solen, end der kan slippe igennem den. Af samme grund, som din havregrød koger over på komfuret.