Ockhams ragekniv: den enkleste forklaring er ofte den rigtige

Ockhams ragekniv er en måde at træffe logiske beslutninger på, som siger, at hvis vi har to forskellige forklaringer på ét fænomen, skal vi foretrække den enkleste.

Ragekniven er opkaldt efter den engelske filosof og teolog William af Ockham, som levede i 1300-tallet. William af Ockham formulerede selv princippet på flere forskellige måder, men mest udbredt blev formuleringen »entiteter bør ikke multipliceres ud over det nødvendige«, som den irske filosof John Punch kom med.

Hvad Ockhams ragekniv siger

Forestil dig, at der er sket noget i din by. Måske har nogen sat ild til en træstub på torvet. Politiet begynder at efterforske sagen med sin sædvanlige iver og griber gerningsmanden i løbet af få timer. I retten forklarer tre vidner, at de så gerningsmanden sætte ild til stubben. Et barn filmede ham endda og lagde videoen på TikTok. Gerningsmandens kone bekræftede desuden, at han ikke var hjemme på det pågældende tidspunkt og var gået et sted hen. Sagen virkede entydig.

Gerningsmanden, lad os kalde ham Oscar, forsvarede sig dog med et usædvanligt argument — han påstod, at det ikke var ham, men en dobbeltgænger, hans klon, som den onde dæmon Pazuzu havde skabt i et forsøg på at gøre menneskeheden til slaver, og at afbrændingen af træstubben er første fase af hans onde plan.

»Bevis, at det ikke er sådan,« sagde Oscar selvsikkert.

Du har sikkert allerede en anelse om, hvad problemet er. Det er umuligt at bevise, at der ikke findes nogen dobbeltgænger og ingen dæmon Pazuzu. Rent teoretisk kunne det være sket, at dæmonen Pazuzu virkelig rejste sig et sted fra og skabte Oscars dobbeltgænger, som satte ild til en træstub i Odense, altså i din by, og så forsvandt igen. Det kan simpelthen ikke udelukkes hundrede procent. Hvordan skal dommeren så afgøre sagen?

Dommeren kan i dette øjeblik bruge Ockhams ragekniv. Den siger, at hvis vi har to forskellige forklaringer, der forklarer et fænomen lige godt, skal vi bruge den enkleste forklaring. I vores tilfælde er det en langt enklere forklaring, at Oscar lyver og satte ild til stubben, end at en mystisk dæmon skulle rejse sig fra helvede.

I virkeligheden har vi desuden ikke kun to forskellige forklaringer. Oscar kan komme med uendeligt mange andre forklaringer: stubben blev tændt af engle, som også bedøvede alle vidnerne; stubben brændte i virkeligheden slet ikke, det er bare en kollektiv hallucination, eller nogen har simpelthen bestukket alle vidnerne og forfalsket videooptagelsen, og så videre. Den enkleste forklaring er dog, at det simpelthen var Oscar, der satte ild til den.

Hvad Ockhams ragekniv ikke siger

Ockhams ragekniv siger os dog ikke, at vi har afgjort sagen rigtigt! Det kunne virkelig være sket, at nogen bestak alle vidnerne, eller at englene steg ned fra himlen til jorden. Det ved vi ikke. Ockhams ragekniv råder os blot til, hvilken forklaring der har den største sandsynlighed. Hvis dommeren ikke anvendte Ockhams ragekniv, ville enhver forbryder forlade retten som en uskyldig — fordi enhver af dem kunne opfinde sin egen historie med sin egen dæmon Pazuzu, som man faktisk ikke kan modbevise.

Ockhams ragekniv kan vi derfor også definere ud fra, hvor svært det er at modbevise forklaringen på et givet fænomen. Hvis vi har to forklaringer på et fænomen, vælger vi hellere den, der er lettere at modbevise. Der er mange måder at modbevise, at Oscar er den virkelige gerningsmand. Nogen kunne for eksempel have set ham på den anden side af byen. Eller kameraer kunne have optaget ham dér på den anden side af byen. Der kunne på stedet være fundet en dunk benzin med andres fingeraftryk. Og lignende. Hvordan ville vi modbevise, at dæmonen Pazuzu er steget ned på jorden? Nå, det er svært. Fordi det er praktisk talt umuligt at modbevise, foretrækker vi hellere forklaringen, at Oscar gjorde det, for den er langt lettere at modbevise, og alligevel har ingen modbevist den.

Jo sværere en forklaring er at modbevise, desto mere kompliceret en forklaring er det, og desto mindre sandsynlig er den.

Ockhams ragekniv i videnskaben

Ragekniven har selvfølgelig stor anvendelse i videnskaben, hvor vi skal bruge den på hvert eneste trin. Hvorfor falder ting for eksempel mod jorden? Vi kan enten tilskrive det tyngdekraften, eller vi kan sige til os selv, at i det øjeblik, du taber en genstand, kommer der straks usynlige flyvende nisser og skubber til genstanden, indtil den rammer jorden.

I dette øjeblik kan vi anvende Ockhams ragekniv og sige, at det nok snarere er tyngdekraften end nisserne.

Det enkleste er ikke altid det mest rigtige

Legemers bevægelse beskrives af to grundlæggende teorier: Newtons bevægelseslove og Albert Einsteins relativitetsteori. Mens Newtons bevægelseslove undervises i gymnasiet, er relativitetsteorien meget, meget mere kompliceret. Ifølge Ockhams ragekniv skulle vi i dette øjeblik kassere Einsteins relativitetsteori og i stedet holde os til Newtons love.

Det forholder sig ikke sådan, af én enkel grund. De to teorier giver nemlig ikke lige gode forklaringer på fænomenerne i naturen. Relativitetsteorien giver en langt mere præcis beskrivelse af bevægelse i vores univers. Jo mere en genstands hastighed nærmer sig lysets hastighed, desto mere upræcise er Newtons bevægelseslove. Ved almindelige jordiske hastigheder er Newtons love fuldt ud tilstrækkelige, men så snart du vil beregne satellitters bevægelse omkring vores Jord, har du brug for relativitetsteorien, som godt nok er mange gange mere kompliceret, men også meget mere præcis. Hvis for eksempel positioneringssystemet GPS kun brugte Newtons bevægelseslove, ville din GPS efter kort tid vise din position flere kilometer fra det sted, hvor du er.

Derfor er det i dette tilfælde ikke muligt at bruge Ockhams ragekniv, for relativitetsteorien er godt nok mere kompliceret, men også mere præcis. De beskriver altså ikke et fænomen lige godt. Einsteins teori beskriver det langt bedre. Det er som at sammenligne det ur, du har på hånden, med de atomure, som forskerne bruger. Selvfølgelig er atomure langt mere komplicerede, men også langt mere præcise. De beskriver altså ikke det samme fænomen lige godt, og derfor kan vi ikke anvende Ockhams ragekniv.