Integration ved substitution
Substitutionsmetoden er en meget effektiv metode til integration. Under integrationen erstatter vi en del af funktionen med en anden funktion, integrerer og erstatter tilbage.
Grundformel
Lad os have en funktion f og dens stamfunktion F på intervallet J. Lad os videre have en reel funktion ϕ, som er differentiabel på intervallet I, og hvor ϕ(I) ⊆ J. Så gælder
Hvordan er vi kommet fra venstresiden til højresiden?
Denne sætning bruger vi på den måde, at vi vælger substitutionen x = ϕ(t) og ændrer integrationsvariablen — af dt får vi dx. Differentialkvotienten af x med hensyn til t er
Videre er F ifølge forudsætningen en stamfunktion til funktionen f, så vi kan erstatte hele integralet med funktionen F:
Og til sidst vender vi tilbage til den oprindelige variabel, i stedet for x skriver vi det oprindelige ϕ(t):
Dermed har vi fået ligheden fra indledningen:
Cirka sådan kommer vi også til at bruge denne sætning.
Første eksempel
Beregn dette integral:
Vi kender formlen for integralet af sin x (eller her sin t), men vi kender ikke formlen for sin 6t. Vi bruger altså substitution. Vi substituerer sådan: x = 6t. Ifølge den foregående formel gælder:
hvor x = ϕ(t). I vores konkrete tilfælde gælder f = sin og ϕ(t) = 6t. Altså gælder ifølge formlen denne sammenhæng:
hvor x = 6t. Problemet er, at vi vil beregne integralet af sin 6t, ikke integralet af (sin 6t) · (6t)′. Hvordan kommer vi videre? Vi prøver at differentiere funktionen 6t. Vi får:
Tallet seks er en konstant, som vi kan sætte uden for hele integralet:
Nu dividerer vi hele ligningen med seks:
På venstresiden har vi nu den oprindelige funktion, som vi i begyndelsen ville beregne. Nu beregner vi bare integralet på højresiden. Integralet af sin x er lig med −cos x:
Og for x indsætter vi tilbage 6t:
Og det er allerede det færdige resultat.
Første eksempel på en enklere måde
Den foregående fremgangsmåde var godt nok rigtig, men normalt skrives substitutionen lidt anderledes. Opgaven igen:
Substitutionen skriver vi i en parentes efter integralet sådan:
I første linje skriver vi vores substitution, dvs. x = 6t. Nu differentierer vi begge sider. Venstresiden med hensyn til x og højresiden med hensyn til t. I anden linje af første kolonne får vi altid dx, fordi differentialkvotienten af x altid bliver 1. Udtrykket dx angiver altså bare, at vi har differentieret med hensyn til x.
Højresiden differentierer vi helt normalt med hensyn til t. Vi får (6t)′ = 6 og skriver dt til, fordi vi har differentieret med hensyn til t. Hvis vi vil gøre arbejdet lettere, kan vi dér også skrive det isolerede dt:
I næste trin udfører vi selve substitutionen. Så hvad skal vi erstatte med hvad? Vi vil have udtrykket x i stedet for 6t, så det bliver den første substitution. Fordi vi indsætter en ny variabel x i funktionen, må vi samtidig ændre dt. I stedet for dt indsætter vi derfor den isolerede værdi i tredje linje, dvs. dx/6.
Rekapitulation: I stedet for 6t skriver vi x (første linje) og i stedet for dt skriver vi dx/6 (tredje linje). Vi får:
Herfra er fremgangsmåden helt normal. Seksen sætter vi uden for integralet:
Sinus integrerer vi:
Og vi indsætter tilbage for x udtrykket 6t:
Andet eksempel
Beregn integralet ved hjælp af substitutionsmetoden:
Tangens ville vi sikkert kunne finde i nogle tabeller, men vi kan roligt beregne dette integral selv. Først skriver vi tangens om til kvotienten sin/cos:
Substitutionen vælger vi sådan: x = cos t. Vi får:
Nu isolerer vi også dt:
Nu kan vi indsætte i integralet. I stedet for cos t skriver vi x og i stedet for dt skriver vi −dx/sin t.
Et lille problem er, at den tidligere integrationsvariabel t er blevet tilbage i udtrykket, og det i sinussen. Heldigvis går de to sinusser ud mod hinanden, og tilbage står:
Det skriver vi lidt om, så vi får et pænere udtryk. dx flytter vi om bag brøken, og i tælleren skriver vi et ettal. Minus flytter vi foran integralet:
Integralet af 1/x kender vi allerede, det er logaritmen. Så vi får:
Og til sidst indsætter vi tilbage for x det oprindelige cos t.
Tredje eksempel
Beregn integralet ved hjælp af substitutionsmetoden:
Det kan forvirre dig, at vi i integranden har to variabler: x og t. Det gør slet ikke noget, for ud fra dt ved vi, at vi integrerer med hensyn til variablen t, og x opfører sig dermed som en konstant. Så vi lader os ikke skræmme og flytter x uden for integralet:
Vi har ikke mange formler for sin3, men der ville nok findes noget for sin2, så vi omformer funktionen sådan:
Nu omskriver vi sin2 efter formlen sin2t = (1 − cos2t). Vi får integralet:
Nu udfører vi substitutionen. Variablen x er optaget, så vi bruger for eksempel y. Og vi vælger y = cos t
Vi isolerer dt:
Og vi indsætter i integralet:
Sinusserne går igen pænt ud mod hinanden:
Dette integral kan vi nu opdele i to integraler:
Det er alt sammen standardintegraler:
Nu indsætter vi tilbage for y det oprindelige cos t:
Det er det endelige resultat.
Kapitler: Integral, Partiel integration, Integration ved substitution, Bestemt integral