✖

Bestemt integral

Det bestemte integral bruges til at måle størrelsen af arealet af figurer, som er beskrevet ved en eller anden funktion.

Motivation

Lad os have givet funktionen f(x)=sin⁡(x)+x4. Nu kunne vi spørge — hvor stort er arealet under grafens kurve fra punktet a = 0 til punktet b = 10? Vi interesserer os altså for størrelsen af det areal, der er afgrænset af x-aksen, grafens kurve for funktionen f og de lodrette linjer i punkterne a og b. Det hele opsummeres på figuren:

graf for funktionen f(x) = \sin(x) + \frac{x}{4} med fremhævet areal

Vi interesserer os for størrelsen af det areal, der er fremhævet med blåt. Hvordan ville vi bestemme det? Vi kan gå frem sådan, at vi deler hele det blå areal op i flere mindre arealer og derefter beregner arealerne af disse mindre områder og lægger alle disse delarealer sammen. For at vi kan beregne arealet af de mindre områder, skal hvert mindre område have en fornuftig form, så vi kan beregne arealet ved hjælp af en eller anden formel. Det nærliggende valg er rektanglet.

Først vælger vi en strengt voksende talfølge af punkter x0 til xn, således at x0 = a, xn = b. Jo større n, desto mere præcist resultat får vi. Vi vælger den enkle talfølge x0 = 0, x1 = 1, x2 = 2, …, x10 = 10. Af nabopunkterne danner vi intervaller [xi − 1; xi], dvs. vi får mængden af intervaller

D={[0;1],[1;2],[2;3],…,[9;10]}

Det første interval betegner vi D1, det andet D2 osv. Videre finder vi funktionen f's mindste værdier i hvert interval Di. For eksempel har funktionen f i D1 sin mindste værdi for x = 0, og f(0) = 0. I D2 er den laveste værdi i punktet x = 1, og f(1)=sin⁡(1)+14≈1,0915. Osv. Disse funktionsværdier markerer vi. Den laveste funktionsværdi i intervallet Di betegner vi mi. Altså m1 = 0, m2 ≈ 1,0915 osv.

Nu tegner vi rektangler ind i grafen. Det i-te rektangel får bredden xi − xi − 1 og højden mi:

Rektangler under grafens kurve

Vi ser, at hvert interval har ét rektangel, som ligger helt under kurven, men samtidig er så højt som muligt. Højden af hvert rektangel i det i-te interval er netop mi. Hvis vi nu lagde arealerne af disse rektangler sammen, ville vi få et tilnærmet skøn over størrelsen af arealet under kurven. Jo flere rektangler vi tegner under kurven, desto mere præcist skøn får vi. Arealet af det i-te rektangel ville vi beregne som si = mi · (xi − xi − 1), så summen af alle rektangler ville så være:

s=∑i=110mi⋅(xi−xi−1)

Vi kan gå frem omvendt: I stedet for altid at tage den mindste funktionsværdi på intervallet Di tager vi den største funktionsværdi. Disse funktionsværdier ville vi betegne Mi. Rektanglerne ville så se sådan ud:

Rektangler over grafens kurve

Igen har hvert interval ét rektangel, og det har altid højden Mi. Rektanglets øverste side rører kurven kun i de lokale maksima i det givne interval. Ved at lægge arealerne af de enkelte rektangler sammen ville vi få endnu et skøn over størrelsen af arealet under kurven. Dette areal ville vi beregne som

S=∑i=110Mi⋅(xi−xi−1)

Igen gælder det, at hvis vi øgede antallet af rektangler, får vi et mere præcist skøn.

Vi indfører begreberne undersum og oversum. Vi siger, at s(D, f) er undersummen, og dens værdi er lig med

s(D,f)=∑i=1nmi⋅(xi−xi−1),

hvor f er en kontinuert funktion på intervallet [a; b], hvor x0 = a, xn = b, D er inddelingen af intervallet [a; b] i mindre intervaller, og n er antallet af disse intervaller. Oversummen betegner vi S(D, f), og den er lig med:

S(D,f)=∑i=1nMi⋅(xi−xi−1),

hvor f er funktionen, og D er inddelingen af intervallet [a; b] i n intervaller.

Samtidig gælder det dog, groft sagt, at jo større D er, desto tættere ligger værdierne s(D, f) og S(D, f) på hinanden, indtil de et sted i det uendelige bliver lig med hinanden. Der gælder således, at der findes ét eneste reelt tal A, så

s(D,f)≤A≤S(D,f)

for alle mulige inddelinger D. Hvad er A for et tal? Tallet A er netop arealet under kurven, for det er den eneste værdi, som er større end eller lig med summen af arealerne af rektanglerne under kurven og samtidig mindre end eller lig med summen af arealerne af rektanglerne »over kurven«.

Definition af det bestemte integral

Fra det foregående afsnit ved vi, at der for en kontinuert funktion f på intervallet [a; b] gælder s(D, f) ≤ A ≤ S(D, f) for alle inddelinger D. Dette tal A kaldes det bestemte integral af funktionen f fra a til b. Vi bruger så betegnelsen

A=∫abf(x)dx.

Analysens fundamentalsætning fortæller os videre, at der gælder denne sammenhæng:

∫abf(x)dx=F(b)−F(a),

hvor F er en stamfunktion til funktionen f. Den højre del af ligningen skrives af og til også sådan:

∫abf(x)dx=[F(x)]ab

Den geometriske betydning af det bestemte integral er så det allerede nævnte areal under kurven for en ikke-negativ funktion f. Vi begyndte med funktionen f(x)=sin⁡(x)+x4, så vi prøver at beregne arealet på intervallet [0; 10]. Vi beregner altså det bestemte integral

∫010sin⁡(x)+x4dx

Først finder vi en stamfunktion til funktionen f:

∫sin⁡(x)+x4dx=∫sin⁡(x)dx+∫x4dx=−cos⁡(x)+k1+x28+k2=x28−cos⁡(x)+k1+k2

Stamfunktionen F har altså formen F(x)=x28−cos⁡(x)+k. Vi skriver det bestemte integral op:

∫010sin⁡(x)+x4dx=F(10)−F(0)=1028−cos⁡(10)+k−(028−cos⁡(0)+k)=1008−cos⁡(10)+cos⁡(0)+k−k≈12,5+0,839+1≈14,339

Det tilnærmede areal under kurven på intervallet [0; 10] er 14,339.

Kapitler: Integral, Partiel integration, Integration ved substitution, Bestemt integral