Opløsning af polynomier i faktorer
Et polynomium kan opløses i faktorer, som er polynomier. Lad os forestille os, at vi har polynomiet
Konstanten n betegner polynomiets grad, altså den højeste eksponent, der findes i polynomiet, og som ikke har koefficienten nul. For eksempel ville polynomiet x3 − 4x2 − 5x have graden 3. Alle andre eksponenter er enten lavere (eksponenterne 2 og 1), eller også har de koefficienten nul. Nu kan vi sige, at hvis vi finder en rod k i vores polynomium, så gælder der, at der findes et andet polynomium Qn − 1(x), hvis grad er én lavere, og
Det lyder kompliceret, men i virkeligheden siger det, at når vi kender en rod i polynomiet Pn(x), kan vi finde et andet polynomium Qn − 1(x), som, når vi ganger det med udtrykket (x − k), giver det oprindelige polynomium Pn(x), hvor polynomiet Qn − 1(x) har én grad lavere end polynomiet Pn(x). Når vi ser på vores polynomium P3(x) = x3 − 4x2 − 5x, ser vi, at en af rødderne i polynomiet er tallet k1 = 0 (fordi når vi indsætter nul for x i polynomiet, bliver hele udtrykket lig med nul). Og så må der gælde, at der findes et polynomium Q2(x) således, at
Her har vi det let, fordi x − 0 naturligvis er lig med x, og vi får altså ligningen:
I det oprindelige polynomium P3(x) er det nok at sætte x uden for parentes, så får vi vores nye polynomium Q2(x):
Det er den første opløsning af polynomiet i faktorer. Det oprindelige polynomium x3 − 4x2 − 5x kunne vi opløse i produktet (x − 0) gange x2 − 4x − 5, som er et polynomium af lavere grad. Dette polynomium x2 − 4x − 5 kan vi dog opløse videre. Når vi løser andengradsligningen
finder vi ud af, at løsningerne til denne ligning er tallene k2 = 5 og k3 = −1. Vi burde altså kunne finde et polynomium Q1(x) således, at
At finde polynomiet Q1(x) er ikke helt enkelt, vi kan for eksempel få hjælp af division af polynomier. Her finder vi ud af, at det resulterende polynomium er Q1(x) = x + 1, så vi kan skrive
Hele det oprindelige polynomium P3(x) er lig med:
Når vi opløser hele polynomiet på denne måde, kan vi pænt aflæse de enkelte rødder. Hvis bare ét af udtrykkene i produktet er lig med nul, er hele udtrykket lig med nul. Derfor er det tydeligt af skrivemåden, at rødderne i polynomiet er netop tallene k1 = 0, k2 = 5 og k3 = −1.
Kapitler: Polynomier, Division af polynomier, Rod i et polynomium, Opløsning af polynomier i faktorer