✖

Opløsning af polynomier i faktorer

Et polynomium kan opløses i faktorer, som er polynomier. Lad os forestille os, at vi har polynomiet

Pn(x)=anxn+an−1xn−1+…+a1x1+a0x0,

Konstanten n betegner polynomiets grad, altså den højeste eksponent, der findes i polynomiet, og som ikke har koefficienten nul. For eksempel ville polynomiet x3 − 4x2 − 5x have graden 3. Alle andre eksponenter er enten lavere (eksponenterne 2 og 1), eller også har de koefficienten nul. Nu kan vi sige, at hvis vi finder en rod k i vores polynomium, så gælder der, at der findes et andet polynomium Qn − 1(x), hvis grad er én lavere, og

Pn(x)=(x−k)⋅Qn−1(x).

Det lyder kompliceret, men i virkeligheden siger det, at når vi kender en rod i polynomiet Pn(x), kan vi finde et andet polynomium Qn − 1(x), som, når vi ganger det med udtrykket (x − k), giver det oprindelige polynomium Pn(x), hvor polynomiet Qn − 1(x) har én grad lavere end polynomiet Pn(x). Når vi ser på vores polynomium P3(x) = x3 − 4x2 − 5x, ser vi, at en af rødderne i polynomiet er tallet k1 = 0 (fordi når vi indsætter nul for x i polynomiet, bliver hele udtrykket lig med nul). Og så må der gælde, at der findes et polynomium Q2(x) således, at

P3(x)=(x−0)⋅Q2(x)

Her har vi det let, fordi x − 0 naturligvis er lig med x, og vi får altså ligningen:

P3(x)=x⋅Q2(x)

I det oprindelige polynomium P3(x) er det nok at sætte x uden for parentes, så får vi vores nye polynomium Q2(x):

P3(x)=x⋅(x2−4x−5)

Det er den første opløsning af polynomiet i faktorer. Det oprindelige polynomium x3 − 4x2 − 5x kunne vi opløse i produktet (x − 0) gange x2 − 4x − 5, som er et polynomium af lavere grad. Dette polynomium x2 − 4x − 5 kan vi dog opløse videre. Når vi løser andengradsligningen

x2−4x−5=0

finder vi ud af, at løsningerne til denne ligning er tallene k2 = 5 og k3 = −1. Vi burde altså kunne finde et polynomium Q1(x) således, at

Q2(x)=(x−5)⋅Q1(x)

At finde polynomiet Q1(x) er ikke helt enkelt, vi kan for eksempel få hjælp af division af polynomier. Her finder vi ud af, at det resulterende polynomium er Q1(x) = x + 1, så vi kan skrive

x2−4x−5=(x−5)⋅(x+1)

Hele det oprindelige polynomium P3(x) er lig med:

P3(x)=x⋅(x−5)⋅(x+1)

Når vi opløser hele polynomiet på denne måde, kan vi pænt aflæse de enkelte rødder. Hvis bare ét af udtrykkene i produktet er lig med nul, er hele udtrykket lig med nul. Derfor er det tydeligt af skrivemåden, at rødderne i polynomiet er netop tallene k1 = 0, k2 = 5 og k3 = −1.

Kapitler: Polynomier, Division af polynomier, Rod i et polynomium, Opløsning af polynomier i faktorer