✖

Trigonometriske uligheder

En trigonometrisk ulighed ligner en trigonometrisk ligning, bare med <, >, ≤ eller ≥ i stedet for lighedstegnet. Tag for eksempel denne:

sin⁡x>12

Vi leder efter alle x, for hvilke sinus er større end en halv. En del af arbejdet er allerede gjort. Ligningen sin⁡x=12 løste vi i artiklen om trigonometriske ligninger, og på ét omløb fik vi to løsninger: π6 og 5π6. Disse to tal fungerer som grænser. Et sted imellem dem er sinus større end en halv, andre steder er den mindre. Tilbage er at finde ud af, hvor.

På enhedscirklen

Nemmest ser vi det på enhedscirklen. Sinus til en vinkel er y-koordinaten til et punkt på cirklen, så uligheden sin⁡x>12 spørger i virkeligheden: hvilke punkter på cirklen ligger over linjen y=12?

Punkterne på enhedscirklen over linjen y = \frac{1}{2} danner den røde bue

Den blå linje skærer cirklen i to punkter, som svarer til vinklerne π6 og 5π6. Kun den røde bue imellem dem ligger over linjen. Så længe vinklens ben drejer mod uret fra π6 til 5π6, er sinus større end en halv. Så snart det forlader buen, falder sinus under en halv.

Endepunkterne hører ikke med til løsningen, derfor er de tegnet som åbne cirkler på figuren. I dem er sinus lig med præcis 12, og vi vil have strengt større. På ét omløb får vi altså det åbne interval

]π6;5π6[.

Men sinus er en periodisk funktion med perioden 2π: efter hvert helt omløb gentager alt sig. Derfor lægger vi 2kπ til begge ender og får resultatet

x∈]π6+2kπ;5π6+2kπ[,

hvor k ∈ ℤ. For k = 0 er det buen fra figuren, for k = 1 den samme bue flyttet et omløb, altså intervallet ]13π6;17π6[. Løsningen er uendeligt mange intervaller, som ligger 2π fra hinanden.

Til sikkerhed tjekker vi det. Vi prøver x=π2, som ligger i intervallet. Der gælder sin⁡π2=1, og én er virkelig større end en halv. Omvendt ligger x = π ikke i intervallet, og sin π = 0, hvilket ikke er større end en halv. Resultatet passer altså.

Interval over nul

Lad os gå til cosinus:

cos⁡x>12

Cosinus er x-koordinaten til et punkt på cirklen, så vi leder efter punkter til højre for den lodrette linje, som skærer den vandrette akse i punktet 12. Ligningen cos⁡x=12 har på første omløb ligeledes to løsninger, π3 og 5π3 (π3 er 60° fra de eksakte værdier, 5π3 er det symmetriske punkt under x-aksen). Buen til højre for linjen begynder i punktet 5π3 nede, går over nul og ender oppe i punktet π3.

Og her er fristelsen stor til at skrive

]5π3;π3[.

Pas på! Den venstre ende af et interval skal være mindre end den højre, men 5π3 er større end π3. Et sådant interval er tomt, der findes intet tal, som både er større end 5π3 og mindre end π3.

Rettelsen er enkel. I stedet for 5π3 tager vi det samme punkt på cirklen et omløb tilbage:

5π3−2π=−π3.

Vinklen −π3 peger på cirklen på samme sted som 5π3, vi kommer bare til det ved at dreje med uret. Venstre ende er nu mindre end højre, og resultatet lyder

x∈]−π3+2kπ;π3+2kπ[,

hvor k ∈ ℤ. Det kan man også godt se på grafen for cosinus:

Grafen for funktionen \cos x og linjen y = \frac{1}{2}, med rødt de stykker, hvor \cos x > \frac{1}{2}

Det røde stykke omkring nul svarer præcis til intervallet for k = 0. Stykket til højre, som begynder i 5π3, er dets kopi for k = 1, altså ]5π3;7π3[. Det er også en korrekt skrivemåde, bare med et andet k. Det er først den, hvor enderne er byttet om, der er forkert.

Tangens

Sidste eksempel:

tan⁡x≥1

Tangens er lig med én for x=π4. På hver af sine grene er grafen for tangens hele tiden strengt voksende, så for et lidt større x er tangens større end én. Men den vokser kun til π2, hvor den stikker af mod uendelig, og bagefter begynder den igen fra minus uendelig. På én gren af grafen opfylder altså alt fra π4 til π2 uligheden.

Her begår man almindeligvis to fejl. Den første er i perioden. Tangens gentager sig ikke efter 2π som sinus, men allerede efter π. Den, der af vane lægger 2kπ til, mister halvdelen af løsningerne, for eksempel x=5π4, hvor tangens også er lig med én.

Den anden lurer i højre ende. Venstre ende π4 hører med til løsningen, fordi uligheden er ikke-streng, og tan⁡π4=1 opfylder den. Højre ende π2 hører derimod aldrig med, heller ikke ved en ikke-streng ulighed. Tangens er nemlig dér ikke defineret, så den hverken kan være større end eller lig med én. Det ville være en fejl at skrive et lukket interval [π4;π2] bare fordi der i opgaven står ≥.

Korrekt får vi altså

x∈[π4+kπ;π2+kπ[,

hvor k ∈ ℤ. Til kontrol indsætter vi x=π3, som ligger i intervallet for k = 0. Der gælder tan⁡π3=3≈1,73, hvilket er mere end én.