Andengradsligninger i de komplekse tal
Hvis du ved løsningen af en andengradsligning får en negativ diskriminant, betyder det, at ligningen ikke har nogen løsning i de reelle tal. Men denne ligning har altid en løsning i de komplekse tal.
Motivation
Lad os prøve at løse følgende andengradsligning: x2 + 2x + 5 = 0. Først beregner vi diskriminanten: d = 4 − 20 = −16. Som vi allerede ved, har denne ligning ingen løsning i de reelle tal. De komplekse tal har til gengæld den fordel, at de gør det muligt at uddrage kvadratroden af et negativt tal. Da i2 = −1, kan vi omskrive vores diskriminant til formen −16 = 16i2. Af dette tal kan vi nu uddrage kvadratroden og får 4i. Vi beregner andengradsligningens løsninger:
Formler og sammenhænge
Ud fra det foregående eksempel kan vi udlede en formel til at beregne andengradsligningens løsninger, hvis diskriminanten er negativ:
Heraf følger, at enhver andengradsligning har en løsning. Hvis diskriminanten ikke er negativ, er de reelle tal nok; hvis diskriminanten er negativ, må vi løse ligningen i de komplekse tal. Generelt kan vi sige, at enhver andengradsligning har en løsning i de komplekse tal.
Også for disse komplekse løsninger gælder Vietas formler. Først udledningen for summen:
Og for produktet. Vi udnytter, at diskriminanten er negativ, og fordi vi skal uddrage kvadratroden af den, regner vi med den modsatte værdi, så vi får et positivt tal. I stedet for |d| skriver vi derfor −d, resultatet er det samme.
Eksempel
Løs andengradsligningen 2x2 + 6x + 9 = 0. Vi beregner diskriminanten: d = 36 − 72 = −36. Et negativt tal, så vi bruger formlen for komplekse løsninger og indsætter blot:
Kapitler: Andengradsligninger, Diskriminant, Andengradsligning med parameter, Andengradsligninger i de komplekse tal