Diskriminant
Diskriminanten er et polynomium, som vi kan bruge til at beregne løsningerne til en generel andengradsligning eller til at afgøre, om ligningen har løsninger, og hvor mange den har.
Formel og grundlæggende sammenhænge
Først gentager vi standardformen for en andengradsligning:
hvor a, b, c er reelle tal. Diskriminanten, som vi kalder d, beregner vi sådan her:
Eksempel: Vi har andengradsligningen 3x2 + 5x − 7 = 0. For denne ligning gælder: a = 3, b = 5, c = −7. Diskriminanten beregner vi sådan her:
Resultatet er altså 109. Hvad fortæller dette tal os? Hvis diskriminanten er…
- positiv, har ligningen to forskellige reelle løsninger,
- nul, har ligningen to ens reelle løsninger,
- negativ, har ligningen ingen løsning i de reelle tal. Til gengæld har den løsninger i de komplekse tal.
Sådan beregner du løsningerne til en andengradsligning
Ved hjælp af diskriminanten kan vi beregne løsningerne til andengradsligningen direkte. Formlen til at beregne løsningerne lyder sådan her:
hvor d er diskriminanten. Hele formlen med diskriminanten skrevet ud ser sådan her ud:
Vi prøver at bruge denne formel til at beregne løsningerne til andengradsligningen x2 + 7x + 12 = 0. Først beregner vi diskriminanten:
Diskriminanten er positiv, så ligningen har to forskellige reelle løsninger. Vi beregner den første løsning. Først lægger vi kvadratroden af diskriminanten til, og i andet trin trækker vi kvadratroden fra:
Den første løsning er −3. Den anden løsning beregner vi ved at trække kvadratroden fra:
Nu har vi begge ligningens løsninger, x1 = −3 og x2 = −4.
For at beherske denne fremgangsmåde er det helt nødvendigt, at du kan bestemme værdierne a, b og c korrekt. Hvordan man gør det, blev beskrevet i den første artikel om andengradsligninger.
Og hvad betyder denne løsning grafisk, hvordan kommer den til udtryk i grafen? Hvis vi tegner grafen for den funktion, der står på ligningens venstre side, kan vi se, at grafen for denne andengradsfunktion skærer x-aksen i to punkter — i punkterne x1 = −3 og x2 = −4.
Diskriminant på nul
Hvis diskriminanten bliver nul, betyder det, at ligningen har en løsning, men kun én; eller rettere to, men ens. Eksempel: Løs ligningen x2 − 10x + 25 = 0. Vi beregner diskriminanten:
Løsningen beregner vi på samme måde som i det foregående afsnit ved hjælp af formlen. Men fordi diskriminanten er nul, forsvinder plus/minus kvadratroden af d fra formlen, for vi ville lægge nul til eller trække nul fra.
Vi fik én dobbeltrod, x = 5. Hvad betyder det grafisk? At grafen for funktionen rører x-aksen i netop ét punkt, i sit toppunkt.
Negativ diskriminant
Hvis vi får en negativ diskriminant, har andengradsligningen ingen løsning i de reelle tal. Ligningen kan vi løse i de komplekse tal, men det kommer først i en senere artikel. Som eksempel prøver vi at løse denne andengradsligning: x2 + x + 1 = 0. Diskriminant:
Andengradsligningen har altså ingen løsning i de reelle tal. Du kan selv prøve — polynomiet x2 + x + 1 er positivt for alle reelle tal. Hvis du for eksempel indsætter et for x, får du: 1 + 1 + 1 = 3. Hvis x = −1, har vi 1 − 1 + 1 = 1. Hvis x = 0, har vi 0 + 0 + 1 = 1. Og tilsvarende for andre tal. Du kan også se på grafen for funktionen y = x2 + x + 1, den skærer aldrig x-aksen.
Vietas formler
Vi ved nu, hvordan vi beregner løsningerne til en andengradsligning. Men hvilken sammenhæng er der mellem dem? Vi prøver at lægge de to løsninger x1 og x2 sammen:
Lægger vi løsningerne til andengradsligningen ax2 + bx + c = 0 sammen, får vi kvotienten −b/a. Hvad sker der, hvis vi ganger løsningerne?
Hvis vi altså ganger løsningerne, får vi tallet c/a. Og det er Vietas formler. Her er de en gang til samlet:
Læg mærke til, at der altid står udtrykket a i brøkens nævner. Et specialtilfælde er andengradsligningen, hvor a = 1. Så kan vi skrive Vietas formler sådan her:
Det kan vi udnytte, når vi leder efter løsninger til andengradsligninger. I stedet for at beregne diskriminanten omstændeligt kan vi se, om vi kan finde sådanne tal x1 og x2, at ovenstående sammenhænge gælder. Eksempel: Find løsningerne til ligningen x2 + 8x + 15 = 0. Der gælder, at a = 1, så vi kan bruge de enklere af Vietas formler. Vi leder efter tallene x1 og x2, så der gælder:
Hvis vi begrænser os til hele tal, har vi i alt fire muligheder for at få 15 som produkt:
Nu skal summen af tallene på venstre side give −8. Kun ét par giver den sum, nemlig −3 og −5. Disse tal er altså løsninger til andengradsligningen. Vi kan prøve at indsætte dem i ligningen, vi skal få nul:
Det passer. Hvis du kender løsningerne, kan du også skrive ligningen på en mere læsbar form. Hvis x1 og x2 er løsninger til ligningen ax2 + bx + c = 0, og hvis a = 1, kan du omskrive ligningen til formen
Den foregående ligning kan vi således omskrive til formen:
Kapitler: Andengradsligninger, Diskriminant, Andengradsligning med parameter, Andengradsligninger i de komplekse tal